Forældresamarbejde

Skolebestyrelsen.

Skolen har en skolebestyrelse på 9 medlemmer. Den består i indeværende skoleår af 5 forældre, 2 elever, 1 lærerrepræsentant samt skolelederen, som har sekretærfunktion.
Forældrerepræsentanterne vælges for 4 år ad gangen med forskudte valg. Hvert andet år vælges henholdsvis 2 eller 3 forældrerepræsentanter.

Skolebestyrelsen fastsætter skolens principper og udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter.

Skole-hjem samarbejdet.

Mål: - at skabe en tæt løbende kontakt og dialog mellem skole og hjem. Såvel skole som hjem skal være aktive i denne proces.

Skole-hjemsamarbejdet på Hvilebjergskolen hviler på et overordnet princip om en anerkendende tilgang til hinanden.
Samarbejdet skal være kendetegnende ved åbenhed.
Sammen sikrer vi en positiv tilgang, med en positiv omtale af hinanden – elever, forældre og lærere.
Vi forventer at forældre bakker op om skolens arrangementer og deltager som minimum i forældremøder og de årlige trivselssamtaler (skole-hjemsamtaler).
Der tilbydes forældrene en individuel samtale om deres barn en gang om året. Fritidshjemmet Skovbrynet deltager i trivselssamtalerne så længe barnet er tilknyttet.
Lærerne er tildelt arbejdstid, så der derudover kan tilbydes ekstra samtaler ad-hoc efter behov.

Skolens opgave:

Klasselæreren er omdrejningspunktet for samarbejdet.
Sammen skal vi sikre et gensidigt højt informationsniveau.
Klasselæreren koordinerer arbejdet og informationen fra skolen til hjemmene.
Det er klasselærerens opgave at involvere faglærere i arbejdet på relevante områder.

Klasselæreren holder AULA ajour.
Klasselæreren inviterer til forældremøde i august-september, hvor der bl.a. er en præsentation af skoleårets planlægning i klassen. Skolebestyrelsesrepræsentant, faglærere og fritidshjem deltager efter aftale.

Forældrenes opgave:

Forældrene bakker op om skolens arrangementer, dette både i forbindelse med det enkelte barn, men også omkring klassens liv som helhed.

Forældrene tager aktivt del i samarbejdet med skolen.
Det forventes, at forældrene bakker op i klasselærerens bestræbelser for at danne et klasseråd i den enkelte klasse. Forældrene skal sikre, at vigtig information omkring barnet gives til skolen, primært klasselæreren. Kommunikationen foregår hovedsageligt via AULA, eller den kommunikation der findes mest relevant.

Sociale medier:


Skolen har en facebookside, hvor begivenheder og arrangementer omtales. Her kan forældre følge med i livet på skolen.
Facebook og andre sociale medier er ikke et alternativ til Aula. Det vil sige, at den formelle kommunikation mellem hjem og skole foregår via Aula, gennem beskedsystemet eller via opslag.
Facebook og andre sociale medier er et supplement, som aldrig kan overtage den fortrolige og forpligtende dialog mellem skole og forældre. 

Der opfordres til ikke at dele informationer fra Aula eller personfølsomme oplysninger til Facebook, Messenger, samt andre sociale medier, uden forudgående aftale med involverede parter (lærere, forældre eller elever).

Klasserådene.

Mål:  Gennem etablering af klasseforældreråd, at skabe en tæt løbende kontakt og dialog mellem skole og hjem.

Klasseråd. I alle klasser vælges et klasseråd på det første forældremøde i skoleåret. Der skal vælges min. 3 forældre.

Klasserådets opgaver er både at formidle, orientere og lave praktisk arbejde i forbindelse med klassens liv. Arbejdet kan f.eks. bestå i samarbejde med

  • klassens lærere
  • klassens øvrige forældre
  • skolebestyrelsen
  • klasseråd fra andre klasser

Klasserådenes arbejdsopgaver kunne f.eks. være.

  • fremme det sociale liv i klassen blandt forældre og børn  
  • sociale arrangementer for alle klassens børn
  • idéer til klassens årsplan.

Klasserådenes arbejde skal bygge på et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og klasselærer.

Klasserådene kan lave en årlig opsparing i klasserne. Det maksimale årlige beløb pr. elev er 100 kr. – så kan alle være med.

HFV (Skolens forældreforening).

Hvilebjergskolens Forældre og Venneforening er en meget aktiv og god forening for skolen. Man er automatisk medlem, hvis man har barn/børn på skolen. Foreningen laver forskellige sociale arrangementer i løbet af året, med det formål at lave noget godt for eleverne, deres forældre og skolen. Der er altid kalkuleret med et overskud, som skolen så kan søge om at få del i. Princippet er at midlerne skal bruges til ting, der kommer eleverne til gode.

Klasserne forventes hvert andet år at vælge to forældrerepræsentanter til HFV´s bestyrelse. I 0., 2. og 4.klasse.

Siden er sidst opdateret 13. december 2022